Regimentsmusikken i Helsingør

af Laur. Hansen, Georg Lander og Henning Petersen.

Fra 1864 og til 1923 havde 2. Regiment med musikkorps garnison på Kronborg i Helsingør. Musikkorpset bestod i perioden fra oprettelsen i 1850'erne og til 1880 af 2 feltmusikkorps  3. Bataljons Musikkorps (oprindelig med garnison i Altona, men fra 1864 Kvæsthusgades Kaserne, København) og 18. Bataljons Musikkorps (oprindelig med garnison i Glückstadt, men fra 1864 Kastellet i København). I 1868 fik bataljonerne med musikkorps garnison i Helsingør, hvor musikkorpsene dels var selvstændige bataljonsmusikkorps (9 mand) og dels sammen udgjorde 2. Sjællandske Halvbrigades Musikkorps (18 mand). I 1880 blev halvbrigaderne gjort til regimenter, og musikkorpsene blev samlet til 2. Regiments Musikkorps med garnison på Kronborg i Helsingør.

Gamle Helsingør-musikere - fra bogen 'Af den gamle Spillemands Saga' af Laur. Hansen (1933):

Overhornblæser L. P. Hansen (benævnt »Krølle Hansen«) ved 2. Regiment i Helsingør var en af sin tids mest karakteristiske skikkelser, en Musiker af ikke helt almindelig støbning. En Mand, der ikke skaanede sig selv; en uhyre flittig og stræb­som Mand. L. P. Hansen var i mange Aar Musikdirektør i Grøndalshuset i  Charlottenlund, og naar han Søndag Nat var færdig med at spille, spadserede han de 5 Mil til Helsingør og stillede Mandag Morgen til Tjeneste paa Kronborg. Han ejede ellers et lille Køretøj, men han vilde hellere gaa; han havde ikke Tid til at køre, sagde han, og kunde hurtigere gaa. Senere købte han sig en trehjulet Cykle, men den huede ham heller ikke, og han forærede den bort.

Helsingør Militærmusik var et anset og populært Korps og stod højt hos sine overordnede. Naar for eksempel Premierløjtnant Beck mødte en af Militærmusikerne paa Gaden, standsede han undertiden denne og paa sin joviale Maade gav sig i Samtale med ham; var heller ikke bange for at tage Plads ved en Fortovsrestaurant og nyde en Forfriskning sammen med Musikeren, som kunde det være hans Ligemand. Et typisk Eksempel paa, hvorledes Musikernes Stilling var over for deres overordnede.

I tidligere Tid blev Garnisonen i Helsingør benævnt 3. og 18. Bataillon og Musikken Bataillonsmusikken. Orkestret, der talte 9 Mand og hørte til 3. Bataillon, blev i Stabshornblæser Ellingers Tid populært kaldt for »Keglespillet«. W. Haudrup blev benævnt »Forhjørnet«, Jul. Mortensen var »Kongen«. De andre var placeret efter Størrelse.

Mange ejendommelige Oplevelser har været tilknyttet flere af dette Korps' Medlemmer. Seks af disse har deltaget i Krigen som Hornblæsere, og der fortælles flere Episoder om dem fra den Tid. Saaledes blev E.W.E. Nielsen engang af Tyskerne taget til Fange og blev indlagt paa et tysk Hospital, simulerende syg, og forsøgte nu at flygte. Han saa sit Snit til at stjæle en tysk Lægeuniform og Kappe, iførte sig denne og forlod Hospitalet. Paa Jernbanestationen blev han standset af nogle tyske Soldater, der kom bærende med en saaret Kammerat. Disse forespurgte ham nu, i den Tro, at det var en Læge, hvorledes de skulde forholde sig. Nielsen kom her i en pinlig Situation, men da han var et klogt Hoved og talte godt Tysk, gav han en Ordre til Soldaterne og nedkradsede nogle latinske Gloser paa et Stykke Papir (Soldaterne skulde saa efter denne Recept hente en Medicin paa Apoteket), hvorpaa han steg ind i Toget, og da dette satte sig i Bevægelse, raabte han til dem: »Husk at ryste Flasken!« Han slap lykkelig hjem til Danmark, meldte sig til sin Afdeling og blev atter sendt til Fronten.

Om Hornblæser, Underkorporal William Haudrup fortælles der, at hans Regiment var delvis nedskudt og opløst, men af den Afdeling, hvortil han hørte, var der endnu en Del tilbage. Disse blev nu i en Hulvej omringet af Tyskerne, og af de tilbageblevne Befalingsmænd var der kun en ung Løjtnant og ham selv. Da Løjtnanten gav en Ordre, som efter Haudrups Mening var den sikre Død for Mandskabet, parerede han den ikke, men tog selv Ledelsen; han blæste først hurtig Tilbagerykning og derpaa Stormangreb, hvilket forvirrede Tyskerne, saaledes at de danske Soldater slap igennem Tyskernes Angrebskæde. Under det vilde Ridt blafrede hans Kappe eller Slag for Vinden og blev saa gennemskudt, at den omtrent faldt af ham, uden dog at en eneste Kugle rørte ham. For dette indmeldte Løjtnanten ham, men trods det blev Haudrup udnævnt til Dannebrogsmand og blev efter Krigen som ganske ung udnævnt til Overhornblæser.

En Episode, der er tilknyttet Hornblæser Madsen, skal ogsaa omtales. Hans Kompagni søgte under en Tilbagerykning Dækning bag et Stengærde og nogle Buske. Madsen var den sidste og blev hængende fast. Tyskerne raabte, at han skulde standse, ellers vilde han blive skudt. Han slap dog op paa Gærdet, hvor han blev staaende og raabte til Tyskerne: »Skyd I ad H..... til!« Hvorefter han dog skyndsomt sprang ned i Læ. En Kugle ramte hans sammenrullede Kappe, der laa over Tornysteren, men naaede ikke helt igennem. Ogsaa han reddede Livet.

Af de øvrige Regimentsmusikere kan nævnes Niels Mathiassen, der i nogle Aar virkede i Tivolis Koncertsal under Balduin Dahl og paa Marienlyst Badehotel under Schnedler Petersen. Niels Mathiassen har lige indtil Sommeren 1933 som Violinist været en anset og søgt Musiker.

Daniel Rasmussen tilhørte 2. Regiment i 28 Aar, hvoraf de 12 Aar som Solo Kornettist, og har virket som Musiker i Helsingør i 45 Aar, men har paa Grund af svigtende Helbred nedlagt Musikken. Daniel Rasmussen, som elskværdigt har givet mig disse Oplysninger om Garnisonen i Helsingør, har foruden at være en dygtig og anset Musiker i mange Aar indtaget en fremskudt Plads inden for sin Stand. Han har bl. a. været Formand for Helsingør Orkesterforening i 8 Aar og blev 1932 ud nævnt til Dannebrogsmand.

Dirigenterne i Helsingør-tiden: Vilhelm Craill nævnes at være Stabshornblæser fra 1886-1894 og Hans P. Nielsen fra 1894 til sin Død 1899. Peter Henningsen var derefter Stabshornblæser fra 1900-1903. A. B. Rasmussen var Stabshornblæser fra 1903-1919, indtil han faldt for Aldersgrænsen. Musikkorpset blev så overtaget af Stabshornblæser Christian Albert Larsen der virkede fra 1919 og til 1923. I forbindelse med musikkorpsets overflytning til Sønderborg, valgte Chr. Larsen at forlade hæren.

Den 2. april 1967 skriver den pensionerede musikdirigent Aage V. Beyer til Hærens Arkiv for at få oplysnnger om 2. Regiments Musikkorps garnisonering i Helsingør. Baggrunden for forespørgslen kender vi ikke, men svaret fra Hærens Arkiv indeholder mange sjove og interessante oplysninger. Bl.a.:

Musikkorpset forlægges sammen med 2. Halvbrigade af 1. Sjællandske Brigade fra Citadellet, Frederikshavn (i dag Kastellet) til Kronborg. Det sker den 21. april 1868. I 18 Bataillons befaling af 14. september 1868 hedder det: "Fra nu af og indtil videre vil der blive musiceret af Halvbrigadens Musikkorps hver søndag Middag Kl. 12 på Havnepladsen ved Toldkammerbygningen."

I 18 Bataillons befaling af 4. september 1868 anføres: "I anledning af Dronningens Fødselsdag gives den 7. sept. kl. 12 Middag en Salut fra Fæstningens Flagbatteri på 27 Skud. Reveillen udføres kl. 6 Morgen af Halvbrigademusikkorpset, først ved Slotshovedvagten og dernæst i Slotsgaarden, hvor der blæses 3 Stk. hvert Sted. Derefter afmarcherer Korpset under Tilsyn af den inspektionshavende officer gennem Kronborg Alle, Nyhavnsgade, Strandgade, hvor der giøres holdt og blæses 3 Stk. udenfor Kommandantens Qvarteer, Skyttenstræde, Steengade, hvor der giøres holdt og blæses 3 Stk. udenfor Oberst Weyhes - Nyhavnegade og Kronborg Alle til Slotshovedvagten, hvor inspektionshavende officer lader det træde af"

I 18 Bataillons befaling af 4. september anføres: "Fra 1 morgen og indtil videre musicerer Musikken daglig fra Kl. 8 - 9 på Grønnehave, naar 22. Bataillon afholder Øvelse dersteds. Ligeledes afgives daglig 1 Hornblæser II efter Overhornblæserens nærmere bestemmelse til at indøve Reserve-Spillemændende ved 22. Bataillon i Signalblæsning.".

I Commandantskabbefaling af 6. april finder vi følgende: "I anledning af Hs. Majestæt Kongens Fødselsdag afholdes i overmorgen den 8. ds. Kl. 11 en Parade i Slotsgaarden, I hvilken anledning befales som følger: Halvbrigademusikkorpset stiller på Paradens højre Fløi. Musikkorpset møder uden Kapper, Tornystre og Brødposer."

Jfr. loven af 25. juli 1880 omdannes halv­brigaderne til regimenter. Halvbrigade-musikkorpset betegtnes nu Regimentsmusikken. Den 16. november 1880 befales 3. og 18. Bataillons beholdninger af musikinstrumenter og øvrigt musikinventarium afleveret til regimentet. Bataillonernes musikkasser afleveres til regimentsadjudanten. I Regimentsbefaling nr. 29 af 26. jan.. 1881 anføres: "Regimentets Musikcorps er beordret til at afgå til Fredensborg med toget Kl. 3 Eftermiddag for at musicere ved Majestæternes Taffel.

Fra bladet 'Kronborg' er hentet nogle erindringer fra fhv. borgmester Georg Lander, Kalundborg:

Ved at læse »Af den gamle Spillemands Saga« i »Kronborg« for Septbr. og Oktbr. f.a. kom jeg i Tanker om, at de i Fortællingen nævnte Musikere  Krølle Hansen, Creill, Ellinger m. fl, var de samme som jeg mødte, da jeg stillede ved 18. Batl, og derved følte jeg mig opfordret til at fortælle lidt om disse Musikere:

Det var kun 5 Aar efter Krigen, og adskillige af disse brave Underofficerer var fra deres Fødsel tysktalende, det vil dog sige, de havde tildels glemt deres tyske og havde ikke lært det danske. Dette gav Anledning til et mærkeligt »gebrocken« Sprog, som jeg skal give nogle eksempler paa:

Først skal jeg dog bemærke om »Krølle Hansen«: Han var en lille Mand med lyst, krøllet Haar, meget livlig og begejstret Musikelsker og udøver. Det er rigtigt, som der staar i bogen, at han Søndag Middag gik til Grøndalshuset i Charlottenlund for at spille til Dans, og om Natten tilbage til Helsingør for at passe sin Tjeneste. Jeg kan tilføje, at da vi Underkorporaler om Efteraaret 186S fik dannet en Sangforening, blev Krølle Hansen vor Leder uden Vederlag; skrev Noder, sørgede for, at det ikke blev en 'Sangforurening', og samlede os ofte under Lejrsamlingen ved Hald i 1870 til Sang i Lejrgaden  med mange Tilhørere.

En anden Musiker Hansen kaldte vi »skimlede Hansen«, fordi han havde et stort, graasprængt Haar, en kraftig, alvorlig Mand, han blæste Kornet. Saa var der Overhornblæseren Ellinger og en Hornblæser Goehle. Om disse to en lille Historie:

Søndag Middag spillede Musiken skiftevis paa Havnepladsen i Helsingør og på Kronborg. En Søndag stod Musiken på Kronborg og spillede, Goehle med sit Tenorhorn kom for sent. Han blev staaende udenfor Kredsen, indtil Ellinger slog af og vendte sig til Goehle  »Na, kommer du nu igen 10 Minutter for späth, din Svinhund. Her har vi staaen und spilet und har ikke safnet dig - wat siger du Svinhund til mich?«  Goehle svarede: »Sjai som spiler Violin, Gontrebas und Tenorhorn!.«  Ellinger: »Tja, du spiler Violin, Gontrebas und Tenorhorn. aber alt lige skitt, træd ind!«

(Samme overhornblæser Heinrich August David Ellinger blev senere stabshornblæser og udnævnt til krigsraad. Han var far til Danmarks første kvindelige minister, Nina Bang - red.)

En anden Gang stod Ellinger og Overhornblæseren ved 3. Bataillon, Braunstein, og talte sammen. »Det er doch mærkvürdig« sagde Ellinger »so de Skefer vet Lifgarden immer heder Nafn mit B«. »Soo?« - »Na hja, siest du  der er Baller, Bauditz, Branner, Beizenherz, alle langt mit B an«.  »Na, hja  ebenso bei uns di Musikke«, sagde Braunstein.  »Soo?«  »Tja, hört mal Barttels, Braunstein, Betersen und Baulsen«. Lydforskellen mellem B og P var ikke klar for den brave Braunstein.

Den samme Udtalefejl gentog sig, engang Crail havde stillet sine Elever op til Signalblæsning og Trommeslagning i Nærheden af Alléen, mellem Kronborg og By en, hvor der spadserede nogle unge Piger; Rekrutterne saa efter Pigerne, og Crail udbryder: »Ja, so riihr die Arrme und slaa den Trümmel und gig ikke efter Bierne.«

Henning Petersen, Helsingør fortæller:

På billedet fra 1911 ses S. Jensen som nr. 1 fra venstre  i første række. Hans fulde navn er Sofus Jensen.  Han fulgte ikke med musikkorpset til Sønderborg i 1923 men bosatte sig i Helsingør. Sofus Jensen var meget aktiv ved stiftelsen af Helsingør Byorkester i 1931.  Han var orkestrets dirigent fra 1931 til 1948. Orkestret var et hornorkester på 1618 mand med en besætning svarende til den daværende besætning i regimentsmusikken. 

Sofus Jensen skrev alle orkestrets nodebøger af fra regimentets bøger, og det blev til 4 sæt med  et meget varieret repertoire lige fra udtog af operaer og operetter til wienervalse, marcher, Lumbyemusik og meget mere.  Det var før PC-ens tidsalder, men hans nodeskrivning var meget flot og tydelig. Han var en lille bestemt mand, der havde en stor del af æren for, at Helsingør Byorkester fik en standard som medførte, at kommunen fuldt ud anerkendte orkestret og ydede økonomisk støtte til afholdelse af offentlige sommerkoncerter i byens anlæg.  

Under besættelsen spillede man til alsangsstævner med et utrolig stort publikum.  Den 5. maj 1945 spillede orkestret på Helsingør havn ved modtagelsen af Brigaden fra Sverige.  Sofus Jensen havde om natten arrangeret Frihedssangen ud, så den kunne spilles næste dag. Jeg kan tilføje, at Sofus Jensen var min første spillelærer, da jeg som 11-årig  i 1942 fik foræret en cornet.  Det har åbenbart været så god en undervisning, at jeg kunne optages i byorkestret i 1947.  Fra 1954 overgik jeg til es-cornet, som jeg spillede i over 40 år.

Efterskrift af redaktøren:

Musikkorpset blev i 1923 - efter genforeningen - flyttet til Sønderborg, hvor det blev meget værdsat og populært. Ved afskeden fra Helsingør modtog musikkorpset en laurbærkrans. Inskriptionen på silkebåndet lyder:

"Tungt er det at se Musikkorpset drage
fra Kronborg med de stolte Spir og Tage.
I drager ned for 'Brødrene' at glæde
mens Savnet stedse her vil tage Sæde,
til afsked tag et hjerteligt Farvel,
gid Laurbærkransen følge Jer med Held"

I 1953 blev musikkorpset flyttet til Haderslev og i 1961, da regimenterne fik de gamle navne tilbage, blev det til Slesvigske Fodregiments Musikkorps. Dette regiment blev nedlagt i 2000, men musikkorpset fik lov til at bestå - stadig med garnison i Haderslev - under navnet Slesvigske Musikkorps. Administrativt blev det langt ind under Telegrafregimentet i Fredericia og bruger ved særlioge lejligheder telegraftroppernes gallauniform. Senest er Slesvigske Fodregiment genoprettet og musikkorpset er administrativt flyttet tilobage til sit gamle regiment - dog stadig med navnet 'Slesvigske Musikkorps'.: